Julehilsen fra Kathmandu & København
København 14 December 2023
Birna er i Kathmandu og har det godt.
Og Steen er i København og har det godt. (Trods alt ikke så meget vinter endnu heldigvis)
Vi returnerer til Danmark lige om lidt
Birnas kontrakt med USAID skulle ende den 19 September og i August var vi sikre på at vi skulle hjem der. Men så fire uger før slutadatoen, fandt USAID en ekstra pose penge, som Birna kunne bruge til at køre projektet videre i 5 måneder. Så nu hedder slutdatoen den 19 Februar 2024! (Og den bliver ikke rykket)
Forlængelsen betyder at Birna i ro og mag kan få afsluttet alle aktiviteter på en god måde og samtidig nå at skrive de artikler som hun har sat sig for. Artiklerne dokumenterer den effekt projektet har haft på forskellige dele af medicin forsyningen i Nepal igennem de 4 år projekter har været i gang.
Eksempel på et område hvor projektet har haft en positiv effekt. Ved at introducere supervision (Inspektion og undervisning) af personalet i sundhedsklinikker i Nepal kan man allerede efter et besøg se forbedringer på fem vigtige områder. Blå streg er besøg nr 1, grøn streg besøg nr 2 og rød streg besøg nr 3. Laveste score er 0 og højeste 5!
Jeg valgte at tage hjem i september, fordi der var brug for os i Danmark også.
Børnebørn der skulle passes,
lejlighed der skulle købes (ikke til os - men til Anna som har valgt at flytte til København) og
et hus der skulle renoveres (ikke til os - men til Rinie og hendes familie)
Birna har været hjemme et smut i oktober og kommer tilbage i december for at fejre jul og nytår med os. Efter nytår tager vi begge retur til Nepal og pakker og rejser hjem 🙂
Skal I så ud igen ?, er der flere der har spurgt - det tror vi ikke. Nu må det være tid til at blive fuldtids bedsteforældre (jeg trives fint med det!)
Men hvad skal I så? Det ved vi ikke endnu. Igennem vores (spændende) liv har vi aldrig haft en klar plan for, hvad der skal ske om 6 mdr, 5 år eller længere frem. Og det er jo sådan set gået nogenlunde (på jysk) eller smadder godt (på Københavnsk).
2023 har været et lidt turbulent år for os, fordi vi ikke rigtig vidste hvornår vi skulle flytte hjem til Danmark.
På hjemmefronten har Rolf og Annali haft travlt begge med nye jobs som de trives i. Ebba går nu i 2. Klasse og er ved at blive en stor pige. Lillebror August elsker lego og er stadig i børnehaven, en herlig unge fuld af vigør og altid med et dejligt smil og godt humør. Rinie & Valdemar med deres to dejlige unger (Feodora og Hubert) er flyttet hjem fra New York til et nyt gammelt hus, som lige er ved at være færdigt med at blive renoveret. Og endelig er Anna flyttet fra Århus til København med sin lille søde hund Alfred. Anna er startet på Herlev Hospital og trives med jobbet. Vi glæder os til igen at se familien og besøge venner i 2024..
Vi håber at I alle får en rigtig god jul og kommer godt ind i det nye år.
Kærlig hilsen
Birna & Steen
Kyle tager en selfie med os i vores hus i Kathmandu. Kyle er en amerikansk IT konsulent vi har kendt i mange år
Comments
Post a Comment