Nepal Lock-down version 2 - sidste fly ud af Kathmandu

 (English version click here)

SÅ skete det igen.

Covid-19 tallene i nepal ser rigtig skidt ud og i torsdags lukkede regeringen så ned igen for alle ikke nødvendige aktiviteter i de største byer i Nepal - herunder Kathmandu.

Og da Birnas kontor skulle lukke i torsdags besluttede vi sidste tirsdag at kigge efter et par flybilleter og tage hjem til Danmark. Vi tænkte at vi ligeså godt kan sidde hjemme i DK og for Birnas vedkommende arbejde hjemmefra - som sidde her og ikke vide hvor længe denne lock-down skal vare.

Så vi flyver hjem til DK i aften - og fra i morgen er al flyvning ud af Nepal indstillet! Puha - det var lige i sidste øjeblik.

Man kan på tallene overfor at denne bølge er kommet meget hurtigere og meget voldsommere end sidste forår.

Jeg kan ikke rigtig se en forklaring på udviklingen i nepal nu. Indtil nu har folk gået med maske. Man har holdt afstand. For vores vedkommende har vi været meget lidt sociale - faktisk ikke set andre end dem vi spiller tennis med og lørdagen. Men forklaringen skal nok findes i det store land sydpå - INDIEN

Hvor udviklingen minder meget om den vi har her - bare to-tre uger før Nepal!
Og der er megen trafik imellem de to lande!

Her til morgen var Birna og jeg så tidligt oppe for at få en PCR-test. Normalt skal man have en attest som er mindre end 72 gammel når man checker ind - men Danmark har besluttet at den kun må være 24 timer gammel. OG det er ikke lang tid for at få resultatet af en PCR-test. Men de var forstående på hospitalet og markerede den "URGENT" så klokken 13:05 havde vi resultatet af den prøve de havde taget kl 8! Flot klaret.


Normalt er Nepalesere ikke tidligt ud - men her på privat hospitalet var der kø allerede fra klokken 6:30 om morgenen. Heldigvis var der en vågen vagt der så at vi var "gamle" (dvs. over 65) og så fik vi lov til at springe foran i køen - dejligt med lidt fordel af at være blevet voksen.


Her står jeg i kø for at hente resultatet - man skal have den originale attest med stempel på med ved indcheckning.

Det er en rigtig lock-down

Gaderne er tomme - man må godt gå og cykle - men ikke køre bil. (Vi har heldigvis en bil med diplomat plader og så må man godt).

I eftermiddags sprang jeg på cyklen for at hente resultatet af prøverne og kom forbi et sted hvor de har mistet deres telefon og internetforbindelser !



Jeg tror det er en mastesikring der er sprunget/brændt af og som så har taget et par hundrede telefon / internet ledninger med i købet!


NU er vi så checket ind og klar til at rejse hjem.




Det første år i Nepal har været meget anderledes end det kunne have været.
Det har været hårdt for Birna at styre projektet på afstand og med mange corona begrænsninger.
Socialt har kun mødt ganske få mennesker - og flest via Birnas arbejde og i tennis klubben.
Vi har været ude af Kathmandu et par gange. Sidst på en tur til Chitwan National Park som ligger i lavlandet på grænsen til Indien. Vi så ingen tigre men så næsehorn og  var med til at fodre elefanter.




Nu glæder vi os til et år som forhåbentlig bliver lidt mere normalt. 

Vi glæder os til at se jer her til sommer i Danmark når vi lige har fået styr på vaccinerne.

Pas godt på jer selv og kærlig hilsen

Birna & Steen

Comments

  1. Dejligt at høre nyt fra Jer - og på glædelig gensyn inden længe.
    Kærlige hilsner, Sven og Ulla

    ReplyDelete
  2. Glæder mig til at se jer!!!!

    ReplyDelete
  3. Tak for Update. Den corona gør livet besværligt for alle. Varme hilsner fra Fanø

    ReplyDelete
  4. Det var noget af en hurtig beslutning, dejligt at høre, I har det godt. God ferie!
    Vi håber, den 24-timers test bliver lavet om til en 72-timers igen, for vi skal køre herfra og det kan ikke gøres på 24 timer (plus det tager 24-48 timer at få resultatet!). Begge vaccineret to gange, men der er politik i forhandlingerne om certificaterne, så vi må se, hvad der sker. Vi skal hjem og se barnebarn nummer tre - ne er der Olivia på 8, Clara på 3 og Ava på 3 uger :-)
    Kørlig hilsen fra os, Lotte x

    ReplyDelete
  5. Kærlig hilsen, selfølgelig :)

    ReplyDelete
  6. Selvfølgelig - nu må jeg hellere stoppe!

    ReplyDelete
  7. Puh, det lyder som en god ide at holde tidlig sommerferie i DK. Og vi er jo i gang med at lukke mere og mere op! Så velkommen hjem til lille Dannevang. De kærligste hilsner Steen og Ulla Ryhl-Nielsen

    ReplyDelete
  8. Puh, det lyder som en god ide at holde tidlig sommerferie i DK. Og vi er jo i gang med at lukke mere og mere op! Så velkommen hjem til lille Dannevang. De kærligste hilsner Steen og Ulla Ryhl-Nielsen

    ReplyDelete
  9. Godt at høre at I har det godt og er kommet til Denmark.
    Selv om alt ikke er som det var engang går det jo ret godt her.
    Håber I kan nyde jeres sommerferie. Mange kærlige hilsen, Irene

    ReplyDelete

Post a Comment