Lock-down i Kathmandu - uge 3

(English translation click here)

Lock down på tredje uge!


I går annoncerede regeringen at Nepal skal forblive lukket i endnu en uge indtil den 15. April.
Så nu har vi boet 19 dage i vores hus og været under "lock down" i 15 dage.
Og i den tid er haven begyndt at blomstre:



De er en del der spørger til hvordan vores børn har det.

Rolf og Annali er i Danmark og har det godt, men kæmper med at få børnepasning, hjemmekontor og skiftende vagter til at gå op i en højere enhed. Men nu har de påskeferie og nyder den sammen med børnene.


Ebba nyder det dejlige Påskevejr.


Rinie og Valdemar "flygtede" sammen med børnene ud af New York for knap to uger siden. De har lånt et hus i Vermont hvor de kan blive indtil det igen er sikkert at vende tilbage til New York. Da det tog til Vermont var der 20 graders varme i NY, men i Vermont havde de sne. De havde ikke lige pakket til en vinterudflugt, så de måtte i byen og købe vintertøj til børnene.

Når der ikke lige er en slædehund i nærheden må Feo nøjes med mor
De trives med masser af frisk luft og lange ture i skoven.

Anna og Lasse er i Bergen og har det også godt. Efter lidt forvirring omkring Annas klinik ophold på hospitalet for en måned siden, har Anna nu afsluttet sit klinikophold. Lasse arbejder hjemmefra - men det gør hele firmaet i Århus, så det er jo lige pludselig mere normen end da han startede i Januar. De ærgrer sig begge over at de ikke kan rejse rundt i Norge lige nu, og de kan ikke være sammen med venner mm. Men forleden holdt de dog en spille aften med tacos middag med et vennepar i Århus - over nettet.

For mindre end to uger siden så Bergen sådan ud!
Så alle børn og børnebørn har det godt i Danmark, Norge og USA!

Kedsommelige nyheder

Fordi vi ikke har sat foden udenfor porten i 14 dage er der ikke så meget spændende at fortælle herfra - så dette nyhedsbrev er måske lidt kedeligt. Så det er nu I skal stoppe med at læse videre.

Hverdagen i isolation

Birna og jeg har det godt. Birna kan arbejde "hjemmefra" og er faktisk rigtig godt tilfreds med det. Hun synes kantinen er bedre her end på kontoret.

Møderne foregår via Skype/Webex

Der er lidt tomt i stuen fordi vores egne møbler står lige nu i en container der står på kajen i Colombo. Vi er spændt på om vores papirer vil blive færdig behandlet inden containeren når til Calcutta den 20. April. For uden papirer kommer containeren ikke til Kathmandu!

Jeg får tiden til at gå med at arbejde mig igennem min altid laaaange todo-liste. 

Hverdagen

Vi har lidt faste ritualer i hverdagen.

Når vi er stået op laver vi lidt morgen-yoga med Helle fra Esbjerg!




"De fem tibetanere" - synes vi er rigtig passende her så tæt på Himalaya.
Det kan varmt anbefales. Sværhedsgraden og længden - 11 minutter - passer os rigtig godt.

Derefter morgenmad - hvor vi nyder at man kan få friske frugter - bl.a. rød papaya.
Under morgenmaden ser vi TV avisen fra DRTV fra kl 21 aftenen før.
(DRTV kan varmt anbefales - der er en masse rigtig gode udsendelser)

Så arbejder vi begge frem til frokost og videre til aften. Birna har en del af hendes møder tidligt om aftenen fra kl 17:45  frem til ca 20. De sene møder skyldes at hoved kvarteret ligge i Washington som er  9 timer og 45 minutter efter os.
Jeg går ofte i haven og snakker med vores havemand/vagt - Laxman - om hvad der skal gøres i haven. 

Laxman er en moden mand - måske 50? 60? 70?

Snakker er måske så meget sagt - han kan KUN Nepalesisk og der er jeg ikke særlig velbevandret. Men lidt forstår vi dog hver især og han smiler sit næsten tandløse smil og gør det han alligevel havde planlagt. 

Om aftenen ser vi som regel nyheder fra CNN/BBC på youtube og lidt serier fra NetFlix.

Apropos tidsforskel - hvorfor er Nepal  + 5 timer og 45 minuter GMT - hvorfor ikke + 5 timer eller 4 timer og 30 minutter. Det skyldes at man i sin tid valgte et bjerg øst for Kathmandu som Nepals centrum og det gav +5 timer og 45 minutter. Da man ikke havde den store forbindelse med omverdenen dengang generede det ikke nogen at man brugte 45 minutter. Nepal er det eneste land i verden med 45 minutters forskydning. Du kan læse en lille artikel om tidforskellen her. 

Grøn omstilling

Efter corona kommer der forhåbentlig en god epoke og den bliver forhåbentlig grøn. 
Da vi flyttede ind i vores hus her, var jeg lidt betænkelig ved at se at vores (eneste) vandvarmer er soldreven. Men den har vist sig at være umådelig effektiv. 

Underjordisk vandbeholder

Vores vandsystem består af en underjordisk tank på ca 5.000 liter, som bliver fyldt fra den offentlige vandforsyning (Den tynde grønne haveslange). Normalt kommer der vand i ledningen hver lørdag i en til to timer og for at få vand nok har ejeren af huset monteret en pumpe som suger vandet ud af slangen.
Men de sidste to uger kom der ikke vand og tanken så sådan ud:

Sådan ser en næsten tom tank ud!


Så vores gode Laxman bestilte en tankvogn til at fylde den op.

En rustik lastbil men vandet var rent!

Fra den underjordiske tank pumpes vand op til en tank på taget.

Vores vandtank på taget

Tanken på taget rummer ca 1.000 liter, så alt i alt har vi en beholdning på ca 6.000 liter. Med et forbrug på ca 100 liter om dagen har vi altså nok til ca 60 dage.
Fra denne beholder løber det kolde vand ned til solfangeren som også står på taget.

Birna ved siden af vores solfanger
 
Vandet i beholderen varmes op af de lige sorte rør som er monteret i en vinkel så de for optimalt med sol.
Og nu bliver det spændende for hvor varmt kan sådan noget vand mon blive?

Alle har nok prøvet at tænde for en have slange som har ligget i græsset en sommerdag og næsten brændt sig på vandet. OG det er det samme her. Vi har ikke et termometer men jeg vil tro vandet bliver 60-70 grader varmt.
OG da beholderen er velisoleret har vi også meget varmt vand til brusebadet om morgenen. OG alt sammen uden at det koster en krone i elektricitet! OG så har næsten alle husene omkring os tilsvarende anlæg. Det er da en god begyndelse på en grøn omstilling.
Næste skridt er at få solceller installeret så vi også kan få gratis strøm ud af solen! Men det må blive en anden gang.

Forøvrigt er udsigten fra toppen af vores hus ret god

Man kan se de snedækkede bjerge i det fjerne

Desværre kan man ikke sidde helt deroppe, så vi må nøjes med vores terrasse.

Nepal lock down i TV2 nyhederne

I Nepal har politiet lidt flere frihedsgrader end i Danmark, så folk der har været ude i "ulovligt" ærinde bliver arresteret - og som her sat i bur!


Lidt gode nyheder

Og så skal det hele jo ikke handle om Covid-19 og karantæne og og - der ER også gode nyheder som er værd at læse - og abonnere på:

Comments

  1. Det var sjovt at læse din opdatering.Dejligt at jeres børn har det godt. Her kører alt jo på lav blus,synes det er svært ikke rigtigt at kunne være sammen med andre, det problem har I jo også.
    Glæder mig til næste opdatering. Mange hilsen, Irene

    ReplyDelete

Post a Comment