Nu er både Birna og jeg i Kathmandu.
(And a link to an english version)Birna hentede mig i lufthavnen efter en rimelig kedelig flytur - med lidt for lidt benplads i Turkish Airlines fra Istanbul (sæderne var måske rykket lidt tættere sammen fordi folk i denne del af verden ikke er så høje?). En fordel ved at være høj i dette land er at det for os er nemt at finde hinanden.
Jeg spottede da også straks Birna i mængden af mennesker der ventede ved udgangen fra lufthavnen.
Efter at have pakket lidt ud og fået en kop kaffe, tog vi straks ud i byen for at møde ejeren af det hus Birna har fundet til os. Vi fik skrevet lejekontrakten under, så nu ligger det fast at vi kan flytte ind den 20. marts. Vores container kommer jo først i slutningen af april, så på en eller anden måde skal vi finde ud af at bo på feltfod i den måned.
![]() |
Vores hus i Kathmandu med 4 soveværelser og tagterrasse |
Lige nu bor vi på et pænt lille hotel hvor der er varme apparater og godt internet.
Det med varmen er vigtigt fordi det er ret koldt i Kathmandu i øjeblikket. Jeg troede jeg skulle ned til sol og varme, men nej - det koldt koldt koldt - og ikke mindst indendørs fordi husene ikke er isoleret. Så derfor er det godt at have god varme i lejligheden. (Der er varmepumpe til hver lejlighed som også kan bruges som aircondition når det bliver varmt)
![]() |
Morgenmaden indtages på hotellets tag med overtøj på! |
Lørdag er fridag i Nepal og derfor gik vi en tur ud i byen - til Patan Durbar Square som ligger ganske tæt på hotellet.
![]() |
En af de mange turist attraktioner i Kathmandu |
![]() |
Omkring templerne ligger der mange faldefærdige huse som på mirakuløs vis har overlevet jordskælvet i 2015 |
Idag - Lørdag morgen i Kathmandu var himlen blå og sigtbarheden god. Vi kunne se snedækkede bjerge i det fjerne i retning af Mount Everest
![]() |
de snedækkede bjerge er bag den første kam - men ikke synlige på dette billede. |
I går fandt vi endelig en butik med sko i min størrelse (45). Nepalesere er ikke høje som sagt og har små fødder - så største herre størrelse er 42!
Udvalget af butikker er stort og de store mærkevarer er her skam også:
Trafikken i Katmandu er meget hektisk. En del osende busser og lastbiler - men frem for alt et mylder af motorcykler.
En fredelig formiddag -
ikke megen trafik i forhold til myldretiden.
En enkelt cykel ser man også ind imellem
![]() |
Her får motorcykler bøder hvis de parkerer udenfor de autoriserede P-områder |
![]() |
Her er en tekniker igang med at fejlsøge - jeg ved ikke om han fandt fejlen! |
![]() |
Birna vil helst have den røde trone - jeg er mere til den afdæmpede stil |
![]() |
God smag - med henholdsvis kylling eller grøntsager |
Helstegt fisk fra en af de mange søer med pasta og friske grøntsager |
Så den første tid er gået hurtigt med mange nye indtryk.
Comments
Post a Comment