Anti Gay Bill - homoloven er vedtaget i parlamentet

Medens vi var hjemme i Danmark og fejre jul, havde parlamentet i Uganda travlt. Den 23. december vedtog man den meget omdiskutterede anti homo lov.
Loven mangler nu kun Præsident Musevenis underskrift for at træde i kraft!

Med den nye lov kan man idømmes dødsstraf for at have et homoseksuelt forhold til en person under 18 år, og forældre kan få op til 7 års fængsel hvis de ikke anmelder deres homoseksuelle barn til myndighederne.
Læger og lærere kan ligeledes idømmes op til 7 års fængsel OG vil miste deres tilladelse til at være lærer/læge hvis de ikke anmelder en homoseksuel til myndighederne.

Som det er nu, er det allerede ulovligt at være homoseksuel - men den nye lov strammer altså straffene.

Se denne artikel fra forleden:

Præsident Museveni underskriver måske ikke loven - men han er under pres fra parlamentet - forslaget er stillet af medlemmer fra hans eget parti!
Samtidig er han under pres fra udlandet for ikke at underskrive. En sådan lov vil gøre forholdet til USA og Vesteuropa meget anspændt! Kina er ret ligeglade!

Forholdet til homoseksuelle i Afrika er meget anspændt. I mange lande drives der åbenlyst heksejagt på homoseksuelle, og det anses for meget "u-afrikansk" at være homoseksuel. I Afrika mener man at det at være homoseksuel er noget man vælger at være og at det primært er perverterede mennesker fra vesten der tager til Afrika for at "omvende" unge mennesker til denne sygdom! man genkender lige som argumentationen fra 70'erne i Europa!

De homoseksuelle får dog en vis støtte fra de forskellige kirker i Uganda - dog ikke de muslimske - og f.eks heller fra den Anglikanske kirke i Uganda - se her!

Læs på Wikipedia on loven!

Hvis du vil protestere over lovforslaget kan du gå til denne side!

Comments