Dagens små nyheder

Hver morgen skimmer jeg dagens avis igennem. Vi holder The Monitor, som er en regeringskritisk avis. Som regel er der en eller anden skandale på forsiden om korruption, folk der er blevet favoriseret, præsidentens søn som er blevet forfremmet til "Brigadier" i hæren efter at have været i hæren i 8 år, hvor andre bruger et helt liv på at samle erfaring nok til det, embedsmænd der har foræret land væk til venner og bekendte etc. etc.
Man bliver træt af at læse de historier - også fordi man kan se, at dem der så endelig bliver dømt, som regel bliver benådet efter et stykke tid.
Nå men i dag faldt jeg så over nogle små nyheder ude fra landet, som hver især fortæller lidt lidt om det afrika vi er i:

Sol-panel forårsager lyn-nedslag:
En stakkels hushjælp er åbenbart død efter et lyn-nedslag. Når vi har uvejr her (og andre steder i Afrika) er der meget ofte også tordenvejr, og der dør rigtig mange hvert år af lynnedslag. I Zimbabwe fandt man ud af, at stråhytterne var sårbare, fordi den varme røg fra bålet inde i hytten, virkede som en god elektrisk leder og dermed ledte lynet ind i hytten.
Her mener et af ofrene at det er sol-panelet på huset der har forårsaget lyn-nedslaget!










Kvæg-tyve i det vilde vesten (her Karamoja)


 I Karamoja, som ligger i Ugandas nordøstlige hjørne, med Kenya som nabo til øst, lever de fleste af at være kvægfarmere. Man har tradition for at have store kvægflokke, som man driver rundt og græsset i området. Man kan ikke rigtig dyrke jorden, fordi den er for ringe. Fra gammel tid er folk i Karamoja kendt for at beskytte deres kvæg med våben. det er således ikke ualmindeligt at kvægtyve er blevet skudt, eller hakket ihjel. Og det er helt almindeligt at smutte over grænsen og stjæle lidt køer fra naboerne i Kenya, hvorefter den kenyanske hær & politi følger efter ind over grænsen i Uganda, og fanger slår kvægtyvene ihjel inde i Uganda og omvendt!
I denne artikel har politiet altså ligget på lur efter kvægtyvene i 3 timer om natten. Et eller andet sted viser det hvor seriøst man tager det!



Seksuelle overgreb på skole-elever (beviset er svært at snakke sig fra her)

Rigtig mange skole-elever (formentlig mest piger) bliver udsat for seksuelle overgreb fra deres mandlige lærere. Overgrebene spænder vidt. Fra overgreb mod piger ned til 7-8 års alderen og så mere "almindelige" overgreb på teenage piger!
I Kenya oprettede man en hot-line til elever der ville anmelde lærere for seksuelle overgreb. I løbet af 6 måneder var der anmeldt 3.000 sager - langt langt flere end nogen havde drømt om. Om nogen af disse anmeldelser også stammer fra elever som har fået dårlige karakterer, ved jeg ikke - men mange er det.
Seksuelle relationer i afrika er en lidt spøjs størrelse. Luzia - en antropologistuderende vi havde boende i foråret, interviewede en række teenage piger om deres seksuelle vaner og prævention.
En af de ting som kom frem, var at rigtig mange af de interviewede piger var involveret i seksuelle forhold. Og at sex ofte blev udvekslet som betaling for ydelser. Ikke det samme som prostitution! Her er der tale om ganske små ting. Måske en gratis transport ind til byen på en knallert - værdi 5-7 kr. En frokost til 10-12 kr. En bluse til 5 kr. Osv.
Piger og drenge klar til kostskolen!
Samtidig med at de har sex med en kæreste. Officielt skal de unge undgå graviditet og kønssygdomme (oh AIDS) ved at praktisere afholdenhed. Det er undervisningsministeriets officielle holdning - stærkt bakket op af en ældgammel præsident Museveni (som er Borne Again Christian) og selvfølgelig den katolske kirke. Imidlertid fortolker de unge piger afholdenhed på den måde, at de er afholdende hvis ingen andre ved eller ser at de er sammen med en dreng.
For at forbygge lus, bliver både drenge og piger kron-raget når de bliver sendt i skole. MEN for pigerne, har det også til formål at gøre dem mindre attraktive for de mandlige lærere OG drengene i deres klasser.
Senior elever på vej til skole
Nå men altså denne her lærer. Han giver pigen privat timer - mod betaling! Hvad er problemet! Ups -  jo hun blev jo gravid - spøjst at en overlærer ikke kunne forhindre det!
(Hvad kommer der til at ske med pigen, barnet og læreren? Formentlig kan læreren blive dømt og kan måske miste sit job - afhænger af hvor mange "venner" han har eller an nå at købe sig til! Familien vil formentlig forlange at læreren betaler erstatning til familien, for nu er pigens værdi jo faldet drastisk. Pigen kommer til at føde barnet. Man har ikke adgang til aborter her. Og hun vil sikkert blive nødt til at stoppe i skolen. I lokal samfundet vil hun blive betragtet som en tøjte, der har dyrket sex før ægteskabet. Det gør (måske) alle - men man har jo ret til at være forarget alligevel. Hvis hun er uheldig/heldig vælger læreren at tage hende som kone / kone 2 / kone 3 ?? Eller hun må finde en mand som ikke helt har råd til at gifte sig, og "nøjes" med ham, mod at han accepterer hendes første barn!
Nede sydpå i Uganda blev pigerne tidligere straffet med døden hvis de havde sex med en dreng/mand før ægteskabet (bemærk - gælder kun for pigerne - selvom der jo skal være to om sagen!). Et sted vi besøgte, havde de en klippe hvor de skubbede pigerne ud fra! Et andet sted en lille ø ude i en sø (Lake Bunyoni). Det må øen var ikke så dumt. Mænd der ikke havde råd til en kone, kunne så sejle derud om natten og bortføre pigen! Lidt sværere efter en flyvetur på 50-60 meter!

Hver især fortæller disse historier lidt om de ting som borgerne skal forholde sig til i en hverdag, hvor overlevelse står højt på prioriteringslisten!

Comments