Sejlkursus på Lake Victoria - undgå flodheste og krokodiller

I onsdags afsluttede jeg mit 3 ugers sejlkursus på Lake Victoria.
Vores sejlklub arrangerer kurser for nye medlemmer og da det er længe siden jeg rigtig har sejlet besluttede jeg mig for at deltage.
Kurset løb over tre aftener og 2 hele weekends. Vi var 7 mand på kurset og 8 instruktører - så det blev intensiv læring.




Ud over at lære de mest basale ting og at sejle sejlbåd, foregik den praktiske del i Laser joller. Dem der ikke har prøvet en laser jolle, bør unde sig selv den oplevelse. Laser jollen er en kort MEGET livlig lille båd. Ved den mindste fejl kæntrer den, men er til gengæld let at få på ret køl igen.
Her kæmper jeg med at få båden på ret køl efter at have lavet en "Skildpadde" - dvs. at båden kommer helt om på ryggen!

Den anden weekend overnattede vi i telt i sejlklubben og havde en hyggelig aften med de andre kursister og instruktører. Om søndagen var der - som hver søndag - arrangeret kapsejlads for hele klubben. Det var sjovt at konkurrere imod de andre og se om man havde fattet lidt af hvad det gik ud på. Uheldigvis døde vinden helt ud i set sidste race, så vi måtte trækkes i land - ØV!
Men jeg klarede det fint og blev den bedste af kursisterne (nr 14 samlet)!

Uganda er formentlig et af de bedste steder i verden at sejler laser joller. Man sejler på en sø - og vi sejler jo i en fjord, så der er altid noget at kigge på - vejret er godt vandet er varmt, så man bliver aldrig rigtig kold. ind i mellem kommer deren storm, men så sejler man jo bare i land!

Og flodhestene og krokodillerne - tja dem ser man jo sådan set ikke noget til!

Comments