Bevæbnede vagter

Juletiden nærmer sig - også hernede er det en dyr tid - og det inspirer langfingrede typer til at berige sig på andres bekostning - OG politiet stopper flere bilister i måneden op til jul end i løbet af resten af året i håb om lidt ekstra bestikkelse til at betale julegaverne med.

Gasper - vores gartner og dagvagt, kom forleden og bad om at få lov til at anskaffe et våben, så han kan holde evt. tyve på afstand!

OG hvilket våben vælger man - BUE & PIL selvfølgelig.


I dag gik Gasper så på markdet og købte en bue og en håndfuld pile. Han er ikke helt tilfreds med buen - den er for kort, så han vil skaffe en længere bue oppe fra Karamoja (hvor de er mere krigeriske!), men pilene er gode - især nu hvor han har slebet spidserne skarpe!

Nu kan tyvene bare komme an!


P.S. Gasper har brugt bue og pil siden han var barn,
hvor de gik på jagt med bue og pil!

Comments