Da vi stod op her til morgen var Sebastian forsvundet!
Sebastian har med sikkerhed Kampalas fineste Ugle-kasse - med tegltag! |
Men her til morgen var han pist væk!
Vi begyndte straks at lede efter ham. han kan jo ikke flyve endnu - så langt kunne han næppe være fløjet. Men sæt nu der var kommet en vild-kat eller lignende forbi og nappet sig en lille ugle-steg til natmad! Vi så dog ingen spor efter fjer i haven.
Efter lidt søgen fandt Birna ham nede ved hendes bil, der holder parkeret 2-3 meter nedenfor haven!
Nu er sebastian tilbage i sit hus og ligger og slapper af ovenpå denne begivenhed!
Vores nattevagt fortæller at den sad på sit hus indtil klokken 05:00 hvor han lagde sig til at sove. Moderen havde været i nærheden hele natten, så det kan jo være at Sebastian havde lyst til at følge med hende!
I nat sætter vi gitter for hans hus, så han ikke kommer på afveje igen! Når han så har fået kræfterne tilbage i sin fod og begynder at kunne flyve, vil vi lade ham være ude igen!
Comments
Post a Comment