Nytårshilsen 2011

Istedet for et traditionelt julebrev, hvor vi fortæller lidt om hvad der er sket i året der gik, har vi valgt at lave en utraditionel Nytårs hilsen her på bloggen (eller også nåede vi simpelhen bare ikke at få skrevet til jer allesammen inden jul!).

Molly og Munene -
januar 2010

2010 blev et spændende år for os allesammen. I Uganda fik Birna og jeg indrettet os godt i vores dejlige lille hus. Vi var på plads da Rolf, Rinie og Anna ankom i december (2009) for at holde jul sammen med os. Vi havde en dejlig jul, men det ER svært at komme i den HELT rigtige jule-agtige stemning, når der er 28 grader og høj sol. Så derfor besluttede vi at tage hjem og holde jul i december 2010 - OG det har vi så lige gjort. Lige inden børnene tog hjem adopterede vi en lille forældreløs hundehvalp.

Vi følte at Molly kunne trænge til lidt selskab (og motion) og heldigvis tog Molly godt imod den (dengang) lille hun-hund, som Anna døbte Munene (Swahili for gigantisk). Nu - efter et år er hun vokset Molly langt over hovedet - men Molly er stadig "overhunden".

I januar fik vi besøg fra Danmark af Ebba og Erik. Ebba skulle arbejde og Erik være turist, så Erik og jeg tog på en udflugt til Mount Elgon i Øst- Uganda, hvor vi vandrede et par dage. Her opfandt Erik og jeg et nyt macho-slogan: "rigtige mænd sover ikke på liggeunderlag!" Vi havde primært glemt liggeunderlagene og efter at have sovet på hård klippegrund, må jeg konkludere at jeg ikke er en rigtig mand!

Rolf sammen med en Caddy
på golfbanen i Entebbe

I februar kom Rolf ned og besøgte os. Han havde fået en ekstra fri-uge og trængte til lidt sol, og tid til at spille golf, før sæsonen startede i Danmark. Så Rolf og jeg rendte rundt og spillede på alle de golf-baner vi kunne finde.(der er ikke så mange af dem)

I marts fik vi besøg af min bror Niels, som kom og holdt påskeferien sammen med os. Anna stødte også til, og sammen tog vi på Safari til Murchinson Falls og så en masse "vilde" dyr - bl.a. et par løver. Medens vi var afsted på turen, sluttede Kim sig til selskabet.

Vejskilt i Murchinsons Falls
En advarsel der er til at forstå!

Kim arbejde i Syd Sudan på et medicin forsynings program, men lidt politiske uroligheder / ophidsede gemytter, gjorde at Kim måtte skynde sig ud af landet og da Sudan og Uganda jo er naboer, tilbød vi ham at han kunne bo hos os indtil situationen blev lidt bedre.

Bulago - udsigten fra terassen

I maj tog vi på vores første weekend i vores Ugandiske sommerhus! Nuvel - dette sommerhus ejer vi trods alt ikke en andel af - det er blot et sommerhus vi får lov til at leje når vi har lyst. Ejerne bor og arbejder i Dubai og kommer sjældent til Uganda og de er kun glade for at der er nogen der holder øje med deres sted. Sommerhuset ligger på en lille ø ude i Victoria søen. Det er ganske lille, men ligger i et trope-paradis. Fra terrassen kigger man ud over søen, og i træerne ved siden af huset bygger fiskeørnene rede. Der er 50 til en hvid sandstrand, hvor vi imod al fornuft nyder at bade. Dels er der jo krokodiller i søen - dem ser man (næsten) aldrig i følge de lokale, men der er også Bilharzia  (klik for at læse mere) - en lille led snegl der elsker at bore sig gennem huden og så ellers gå i gang med at lægge larver etc. i nyrer og lever og tarme og hvor ellers. Heldigvis kan man tage et par piller ind imellem og så er det jo ikke så stort et problem :-))

I juni tog Birna til Ghana, hvor hun deltog i en konference for lederne i MSH (hendes US arbejdsgiver). Og samtidig tog jeg til Danmark for at holde sommerferie med familie og børn etc. Birna stødte til og slappede af et par uger i den bedste danske sommer i mands minde. medens vi var hjemme havde vi besøg i Uganda af Heidi, Allan og Maria, som lånte vores hus og bil og havde en skøn ferie.

I slutningen af august var vi begge tilbage i Kampala og lige som vi troede at vi skulle til at slappe af, ringede Anna og spurgte om hun dog ikke godt måtte komme ned og besøge os i weekenden! Nu var der heldigvis et par ekstra dage i den weekend, så vi fik strukket hendes ophold til en lille uge. Det var dejligt at få hende på besøg og have hende for os selv. Børnene er vores allerstørste afsavn medens vi er i Uganda, og derfor skal der bare være plads til lidt flere rejser. Heldigvis er det ikke så pebret at flyve nu om dage! (Check f.eks. prisen hos Turkish Airlines)

I september kunne Birna fejre 1 års fødselsdag med projektet og senere i måneden blev der holdt en stor åbningsfest for projektet. NU er de rigtig i gang. Der er ansat ca. 35 ud af de 50 de skal være og en stor del af aktiviteterne er forhandlet på plads med samarbejdspartnerne, så NU kan projektet rulle ud over det ganske land. (Hvis du vil læse mere om projektet kan du klikke her)

Steen, Birna, Søren og Rete
på en bænk i Murchinson Falls
med Nilen i baggrunden og
Nile Gold (øl) i forgrunden

I oktober tog jeg hjem og fejrede Annas 18 års fødselsdag sammen med familien, og hjalp Anna med at gøre klar til den 18 års fødselsdag hun senere ville holde for sine venner.

I November kom Rete og Søren på besøg, og sandelig om ikke også Rinie fik fri en uge til at komme ned til os.

Og i december tog vi hjem til Danmark for at holde jul sammen med børnene og familien i det mest vidunderlige julevejr, man kan forestille sig. Vi holdt julen i vores sommerhus i Sverige og hyggede indenfor i varmen, stod på langrend i skoven og fik lidt god jule-mad etc.

Julefrokost i haven med madklubben

Endelig skal det nævnes at vi har fundet mange nye gode og spændende venner i Kampala. Nogle fra Uganda, andre danske, nogle amerikanere og andre nationaliteter. Især nyder vi vores lille Mbuya Hill madklub, hvor vi mødes tre danske par hver onsdag til en hyggelig middag hos hinanden.
Som I kan se har det ikke været et kedeligt år, og nu når jeg skriver dette, kan jeg egentlig godt forstå, at jeg ikke når at opdatere bloggen regelmæssigt, ikke når at få skrevet julehilsen FØR jul og fremfor alt IKKE er kommet i gang med at brygge vores eget øl!



Nu ganske kort om os hver især:

Birna

Steen, Rete, Rinie og Birna med langrendskiene
klar foran møllen i Gundrastorp

Efter det første år med projektet, stortrives Birna stadig med jobbet som "Chief of Party". Der er RIGTIG mange udfordringer, men Birna elsker at gå direkte efter problemet og finde den bedste løsning. En metode der ikke altid er politisk korrekt, og sjældent er særlig diplomatisk, men hun ender oftest - for ikke at sige altid - med at få alle involverede til at acceptere hendes løsningsforslag. Selvom projektet nu har 35 ansatte er der langt til de 50, og det kan vise sig at blive et problem, for SURE skal nå at implementere mange ting på de 5 år der er afsat. Birna havde nok regnet med at arbejde lidt færre timer, men dagene er kortere i Uganda (solen står op klokken 6 og går ned klokken 19), så ind imellem må også weekenderne bruges. MEN selvom der er meget arbejde, føler jeg ikke at Birna er specielt stresset.

Steen
Jeg har brugt det første år på at få os godt på plads, og som det fremgår ovenfor at tage mig godt af vores mange besøgende - og vi håber på at få besøg af endnu flere af jer i det kommende år. (Susanne og John har anmeldt deres besøg i december 2011). Samtidig har jeg fundet tid til at sætte mig lidt ind i at lave websider, og har underholdt mig selv i mange timer på den konto. OG i sommers investerede jeg i et komplet øl-anlæg (Birna er stadig rystet over regningen - selvom den var uden moms!), som nu bare står og venter på at komme i brug her i det nye år, så vi kan få lidt bedre øl.
Jeg spiller nu golf hver tirsdag og torsdag formiddag sammen med tre andre "medfølgende ægtefæller". Og hver tirsdag har Birna og jeg et par timer med en privat tennis træner, og hver lørdag spiller vi med vores gode  naboer på højen - Kate og Niels Jørgen.
Men ak - i et hvert paradis er der slanger. Jeg blev kort før jul kontaktet af et lille dansk firma, der planlægger at oprette en IT-udviklingsafdeling i Kampala. Og efter et par samtaler her i julen, ser det ud til at jeg OGSÅ skal til at arbejde. I første omgang har vi aftalt en fleksibel ansættelse, så jeg stadig kan nå at tage mig af vores besøgende, hushold og golf - ikke nødvendigvis i nævnte rækkefølge!

Rolf
Har nu gået 1½ år på Marstal Navigationsskole og stortrives med det. Han har lejet et lille hus på Ærø, hvor han bor sammen med katten Rasmus (vores 17 år gamle kat fra Zimbabwe) og Michael - som er en klassekammerat. Sammen med Michael er Rolf begyndt at spille golf og nåede i sommers ned på et handicap på ca. 23 - jeg har endnu ikke fået registreret mit handicap og det vil i givet fald ligge på ca. 50!!

Rolf på "broen" i skibssimulatoren -
Anna fik lov til at prøve -
og stødte på kajen efter 30 sekunder!

Her til jul afsluttede Rolf så første del af sin uddannelse og er nu "Sætteskipper". For ikke sø-kyndige betyder det, at han kan sejle som styrmand på alle skibe, men kun blive kaptajn på skibe under 3.000 tons. Rolf har imidlertid besluttet at tage sidste del af uddannelsen med og fortsætter derfor endnu et år i Marstal og bliver så "skibsfører" til næste jul. (Betyder at han kan blive kaptajn på alle skibe). Det er en fornøjelse for os at se hvordan han trives med sin uddannelse. Han elsker meteorologi og navigation - som heldigvis er to af hans hovedfag.

Rinie med (lille) Munene samme dag
vi adopterede den

Rinie
Afsluttede første del af Statskundskab i sommers. Derefter tog hun til London, hvor hun nu er i 6 måneders praktik på den danske ambassade. Rinie arbejder i den "politiske" afdeling og er rigtig glad for det. Det er lige netop sådan noget arbejde hun havde håbet på at komme til at lave med denne uddannelse. Her til januar tager hun videre til New York, hvor hun har fået en udvekslings-studieplads på University of Colombia.

Anna

Anna foran Klosterbygningen
på Herlufsholm

Er jo blevet lidt alene nu hvor vi sidder i Uganda, Rinie i London og Rolf på Ærø. Men heldigvis har hun fået rigtig mange gode søde venner på Herlufsholm, som sørger for at hun ikke kommer til at kede sig i fri weekenderne. Hun er glad for skolen og går nu i 2. G
Sidste januar skulle hun vælge retning (endnu et udslag af den nye gymnasie reform). Hun har valgt musik linien og er glad for valget. Desværre betyder det sikkert at hun efterfølgende skal læse nogle andre fag op til A/B niveau - f.eks. matematik - men det er en pris hun gerne vil betale. Som nævnt fyldte Anna 18 år i oktober og her i starten af december bestod hun køreprøven i første forsøg midt en heftig snestorm.

Til sidst ønskes I alle, alt godt i det nye år