Vi har travlt - ingen tid til at BLOGGE!!

Når der er gået lang tid er det svært at finde ud af hvor man skal starte med at fortsætte fortællingen om vores oplevelser. Siden jul er der bare sket så meget, så der ikke har været ledige stunder til bloggen - beklager!

Dette inlæg vil blive MEGET langt hvis jeg skulle skrive om alt vi har oplevet de sidste 3 måneder, så jeg vil starte med de sidste nyheder!


VI ER BLEVET SKIBSREDDERE


Vi har købt en lille sejlbåd af Torben og Rilla. Torben og Rilla forlader Kampala og rejser til Bangladesh i slutningen af juni.

De har nydt at sejle på Victoria søen i deres 16 fods jolle - en Lazer 16. Og nu ser vi frem til at gøre det samme.

Vi har jo en vidunderlig udsigt til søen fra vores terasse og vi kan dårligt vente på at komme ud på søen.
Selvfølgelig er der udfordringer med at sejle på en sø som Victoria søen:

  • Bilharzia - de små snegle som giver en meget kedelig sygdom er overalt i søen, men de skal bare behandles hver 3 måned!!
  • Storme - vejret skifter MEGET hurtigt på søen med stærke vinde og masser af regn og vejrudsigter er der ikke for meget af
  • navigation - søkort er ikke eksisterende og der ER rev man skal tage sig i agt for
  • Krokodiller - de er der - men ses sjældent
  • Sol - vi er jo ca. 50 km fra ækvator, så solen skinner ubarmhjertigt, og kan give en kedelig skoldning hvis ikke man passer godt på.
MEN - vi glæder os rigtig meget til at komme ud og sejle på søen og nyde den storslåede natur.

Senst har jeg haft travlt med at lave et website til Birnas projekt. I kan se resultatet her. Som I også kan se er det langt fra færdigt, men der mangler ret meget input fra projektet.

Birna har MEGET travlt på arbejdet lige nu. I dag og i morgen har de en konference hvor det afgøres i hvilken retning projektet skal bevæge sig.

Comments

  1. Lyder dejligt med en sejlbåd, vi havde en GP 14 (lille sejlbåd) i Tanzania, da vi var helt unge og kunne sejle kapsejlads i det Indiske Ocean.Det var herligt.

    Men pas på med krokodiller o.s.v.

    Hav det godt
    Henning og Katrine

    ReplyDelete

Post a Comment